News

Selvforsvar i Østjylland

Fart over feltet ...

Den 5.-6. oktober afholdt Budokan sit første kursus i egne lokaler. Seniorerne trænede fra middag til aften om lørdagen, den 6. oktober. Juniorer og Budokids havde været i gang forinden, fra fredag aften til lørdag middag.

Tre træningspas

De voksne deltagerne skulle igennem tre træningspas i løbet af dagen. Cheftræner Finn Jensen lagde ud med opvarmning, efterfulgt af nogle teknikker fra Tachi Ryu Ju-Jitsu. Det vil sige nogle teknikker, der hører til "selvforsvar uden kast". Selvom der ikke er kast, så er det ganske effektivt og udfordrende nok for dagens deltagere, som træner på vores almindelige hold (MED kast).

Derefter fulgte teknikker, hvor kast også var en del af teknikkerne.

Sensei Danny Jørgensen (Hedensted) tog over i næste træningspas, hvor der stod Tanbo-teknikker på programmet. Tanbo er en kort stav, som man også skal kunne forsvare sig med, når man har trænet Ju-Jitsu i et stykke tid. Det sidste træningspas blev varetaget af Sensei Thomas Jensens (Randers). Han havde lidt forskellige forsvarsteknikker i ærmet. Der var fx gulvteknikker og forsvar mod slag. Dertil også forsvar, hvor man var blevet presset op af en væg.

Uden mad og drikke duer helten ikke ...

Imellem de tre træningspas var der frugt og vand til alle deltagere, så de ikke løb tør for energi undervejs. Efter sidste træningspas blev der taget et gruppebillede og klædt om. Dagens sidste punkt var nemlig et smut til en af byens kinarestauranter. Her kunne depoterne fylde godt op, mens der blev fortalt både nye og gamle røverhistorier :-)

 

Top