News

Hedensted Ju-Jitsu Klub

Det har lange udsigter med at få lokalerne klar i Horsens. Den korte historie er, at udlejer er ligeglad og Horsens Kampsports Center derfor har en advokat på opgaven. Vi kan kun gætte på, hvor lang tid, der kan gå med det … DERFOR: Hvis du er medlem i Horsens, så vil din træning nu foregå i Hedensted.

Hedensted Ju-Jitsu Klub
Klubben i Hedensted er yderst velfungerende – med et stærkt instruktørteam og mange dygtige medlemmer. Og du vil hurtigt føle dig velkommen, da der hersker en rigtig god stemning.

Kontingent
Medlemmer i Horsens er fra sæsonstart blevet tilbudt at træne med i Hedensted gratis, da vi håbede på, at lokalerne hurtigt kunne blive klar. Nu er situationen en anden. Det betyder, at alle, der træner i Hedensted efter 1. oktober, skal betale kontingent til Hedensted Ju-Jitsu Klub. Prisen er den samme for seniorer, mens juniorer til gengæld slipper en smule billigere.

Horsensklubbens medlemmer vil alle modtage en sms med link til informationen på denne webside.

BETALING AF KONTINGENT TIL HEDENSTED JU-JITSU KLUB BEDES SKE HER >

Nyt medlem
Vi har folk, som gerne vil starte op med Ju-Jitsu. Hører du blandt dem, så er du meget velkommen til at starte i Hedensted. Du kan få gratis prøvetimer i uge 40 og 41.

Læs mere om at starte (som ny) i Hedensted HER >

Træningssted
Hedensted Ju-Jitsu Klub, Thorsvej 1, 8722 Hedensted

Træningstider
Mandag og onsdag kl. 18.00-19.10: Juniorer
Mandag og onsdag kl. 19.15-20.30: Seniorer

Derudover kører klubben et hold, der træner selvforsvar uden kast. Her må der også gerne trænes med. Holdet træner hver tirsdag kl. 19.00-20.00. Hvis nogle udelukkende ønsker at træne på dette hold, så er kontingentet lidt lavere.

Er det en lukning i Horsens?
Lad os kalde det en ”time out”. Bestyrelsen har forsøgt at få alternative træningssteder – men desværre uden held. Dertil kommer interne møder i Horsens Kampsports Center om huslejekontrakt mv. Nu vil vi ikke vente længere. Vi vil bruge kræfterne i træningslokalet i stedet for mødelokalet. Derfor rykker vi træningen til Hedensted. Så må vi se, hvad der kommer til at ske. Bestyrelsen har i hvert tilfælde behov for en time out.

Skimmelsvamp
Lokalerne i Horsens kan ikke benyttes pga. skimmelsvamp. Der er foretaget målinger, der er så høje, at de er sundhedsskadelige. Skimmelsvampen sidder bl.a. i loftet og nogle ovenlysvinduer. Det er derfor et større arbejde, som desværre ikke engang er påbegyndt (over to måneder efter resultatet af målingerne).

Instruktørteam
Cheftræner Finn Jensen kender du ganske godt i forvejen, ligesom du sikkert har mødt de øvrige instruktører til kurser og andre arrangementer.

Kan alle være i lokalerne?
Vi forventer ikke, at alle flytter med til Hedensted. Men skulle det være tilfældet, så udvider vi med flere hold. Det er Hedensted Ju-Jitsu Klubs egne lokaler, så alle ugens dage er til rådighed.

Ønsker du ikke at køre til Hedensted?
Jamen, så kan vi kun beklage, at vi flytter træningen. Vi håber, at du har haft en god tid i klubben. Og så håber vi på et gensyn, når/hvis vi starter op igen i Horsens.

Velkommen!
Til alle jer, der fortsætter træningen i Hedensted: Velkommen!

Hvis du er medlem i Horsens, så gå til betaling af kontingent i Hedensted HER >

Top