Nyheder

Åbent hus i Hedensted

Åbent hus = Fuldt hus. Mange besøgte Hedensted Ju-Jitsu Klub, da der for nylig var åbent hus. 

Træningen var åben fra 11.00-13.00, hvor folk kunne komme dumpende ind undervejs. Mange var dog med fra start til slut.

Deltagerne var både medlemmer fra Horsens og Hedensted, mens også en del helt nye mødte op og prøvede kræfter med Ju-Jitsu. Alle leverede en fin indsats – og vi er glade for, at flere af de helt nye har fortsat deres træning hos os.

På billedet ses nogle af vores "gamle" medlemmer, som træner nogle teknikker med stokke.

Udenfor træningslokalet havde vi opstillet et telt, hvor dagens deltagere – og andre besøgende – kunne sidde og få sig lidt mad fra vores grill. Formålet med dagen var nemlig ikke udelukkende at få et par timers træning, men også at have en hyggelig dag, hvor det sociale liv blev styrket.

 

Top