Nyheder

Selvforsvar i Brædstrup

Ta' den ... ! Karateudøvere fik trænet lidt Ju-Jitsu på træningslejr i Pinsen. Her stod vores cheftræner for træningen – og han fik rigtig god hjælp af Kasper Andersen (Hedensted).

Deltagerne prøvede bl.a. forsvar imod kvælertag, hårgreb og – som det ses på billedet – knivstik. Karatefolket var meget interesserede i teknikkerne og gjorde det rigtig godt.

Pinselejren er en årlig tilbagevendende begivenhed, der afholdes på skift mellem fire karateklubber: Juelsminde, Horsens, Brædstrup og Holstebro. Lejren starter altid fredag aften og slutter søndag middag. Fredag aften benyttede de det gode vejr til at træne udenfor på en stor græsplæne, mens lørdag morgen bød på en lille 2,5 km løbetur.

Dette års værter, Brædstrup Shotokan Karate Klub, havde gjort et flot stykke arbejde, så det blev et vellykket arrangement med 77 deltagere.

Top