Nyheder

Instruktørkursus i selvforsvar

På billedet ses de 10 danske deltagere og de fire instruktører fra henholdsvis Australien og Italien.

Dagen efter jubilæumskurset i Hedensted, afholdt vi et lille eksklusivt instruktørkursus. Vi afholder hvert år vores egne instruktørkurser, men dette kursus gav mulighed for en international certificering af vores instruktørteam.

Instruktørteamet blev testet
Kurset bød på forklaring af teknikker (på engelsk), Kobudo (våbenteknikker) og generel undervisning (på engelsk).

International Black Belt Academy
Soke Alan Campbell (8. Dan/ World Ju-Jitsu Federation Australia) stod for kurset, som bestod af to lektioner af to timer. Forbundets instruktørprogram går under navnet International Black Belt Academy (IBBA). Vi har valgt at certificere vores instruktører i dette regi, da vi ønsker at give vores instruktører et anerkendende skulderklap for deres arbejde i klubberne.

Certifired Coach og Cadet Coach
De deltagende sortbælter blev ”Certifired Coach”, mens de kyu-graduerede blev ”Cadet Coach” – altså instruktør og assisterende instruktør.

De første 10 certificerede i Danmark
Kurset er det første i IBBA-regi i Danmark, så det er den første certificering her i landet. Kurset gik godt og Soke Alan Campbell synes, at vi har en rigtig god gruppe her i Danmark. Vores instruktørteam var repræsenteret med otte deltagere, mens der også var to fra Vallensbæk Ju-Jitsu Klub.

Resultatet af dagens kursus blev følgende:

Hanne L. Pedersen, Certifired Coach (Randers/Hedensted/Horsens)
Thomas Brøndum, Certifired Coach (Vallensbæk)
Danny Jørgensen, Certifired Coach (Hedensted)
Thomas Jensen, Certifired Coach (Randers)
Kasper Andersen, Cadet Coach (Hedensted)
Sebastian Mortensen, Cadet Coach (Hedensted)
Leon Nielsen-Grøn, Cadet Coach (Hedensted)
Nina Jensen, Cadet Coach (Horsens)
Jimmy Nielsen, Cadet Coach (Horsens)
Nikolaj Wahl, Cadet Coach (Vallensbæk)

Top