Nyheder

Ju-Jitsu Melbourne
Shihan Howard Quick stående yderst til venstre og Shihan John Beckman stående yderst til højre.

 

I sidste uge kunne du læse lidt om Ju-Jitsu i Sydney. Denne gang er turen kommet til Melbourne. Her har Shihan Howard Quick åbnet sit hjem for vores lille danske delegation. Shihan Howard Quick besøgte Danmark for 17 år siden – sammen med Shihan Jan de Jong. Dengang boede de hos vores cheftræner, som altid ville være velkommen i Australien.

 

På trods af de mange år – og lange afstand – så har Shihan Finn og Shihan Howard holdt lidt kontakt med hinanden engang imellem. Og nu var det så tid til, at Shihan Howard endelig kunne byde Shihan Finn velkommen i sit hjem ...

 

Mandag den 27. oktober

Denne aften var der træning i den klub, som Shihan Howard underviser i. Klubben styres af Shihan John Beckman (8. Dan), der også er formand for Ausrtalian Ju-Jitsu Association. Shihan Finn sad på sidelinjen denne aften, så hans datter, Nina, kunne opleve mere australsk Ju-Jitsu (hun trænede også i Sydney). Ligesom i Sydney, så blev det igen en god oplevelse – med nye teknikker og venlige mennesker.

Se billeder fra mandagens træningen HER >

 

Shinkendo den 28. oktober

Shinkendo ... ? Shinkendo er navnet på en japansk sværdkunst, som hører til de mindre kendte. Det er mest populært i USA, men findes faktisk også i nogle europæiske lande – og i Australien, hvor Shihan Howard Quick er cheftræner.

Se billeder fra Shinkendo HER >

 

Shihan Finn stod for træningen den 29. oktober

Shihan Finn havde sagt "ja" til at stå for træningen denne aften. Klubbens cheftræner, Shihan John Beckman, ville gerne have, at medlemmerne i Melbourne kunne opleve en anderledes træningsaften. Det fik de lov til – med en Shihan Finn i fint humør og med ny inspiration til deltagerne.

Se billeder fra Shihan Finns træning i Melbourne HER >

 

I løbet af den kommende uges tid håber vi at kunne præsentere et par film fra både Ju-Jitsu træningerne og Shinkendo. Så hold øje med hjemmesiden ... og vores Facebookside.

Top