Nyheder

 

Den 25. februar fik Horsens Jiu-Jitsu Klub afholdt sin ordinære generalforsamling. Fremmødet var ikke på højde med Randers og Hedensted, men dog med fremgang i forhold til sidste år. Klubben er dermed lidt bagud i forhold til de to andre klubber – men vi arbejder på yderligere fremgang. Faktisk er vi sikre på, at Horsens kommer til at rykke sig rigtig meget i det kommende år.

 

Klubben i Horsens har tidligere være præget af enkelte ildsjæle, der har gjort deres bedste for klubben. Den igangværende proces går på at skabe en meget større klubfølelse og lyst til at bidrage til en god stemning. Her er klubben nået meget langt i 2013.

 

2013 var et år med en ny bestyrelse, der bl.a. har arbejdet på mere struktur – og et instruktørteam, der virkelig har fået standarden i vejret. Formanden hæftede sig især ved, at vores nuværende medlemmer er meget stabile og meget aktive til træning. Det er en markant forbedring i løbet af det sidste års tid.

 

Instruktører og bestyrelse fik et skulderklap med på vejen af formanden, der sagde, at deres indsats er meget værdsat.

 

Efter valg til bestyrelse, ser den nye sammensætning således ud:
•    Finn Jensen, formand
•    Stephan Thierry, kasserer
•    Jesper Schjællerup, sekretær
•    Mikkel B. Rasmussen, menigt bestyrelsesmedlem
•    Jimmy Olaf Nielsen, menigt bestyrelsesmedlem

 

Søren K. Sørensen blev genvalg som revisor.

Top