Instruktører

Poul Mikkelsen

Grad: 1. Dan (sort bælte) og National Instructor

Startår: 1991

Ansvarsområde: Junior- og seniorholdet i Randers

 

Sensei Poul T. Mikkelsen startede med Ju-Jitsu tilbage i 1991 og var med til at grundlægge Budokan samme år. Sammen med Sensei Jørn er Sensei Poul den, der har trænet flest år hos Kyoshi Finn. Efter en masse træning blev han i 2001 gradueret til 1. Dan – som den første, der har trænet sig op i Randers.

I forbindelse med WEBBS World Congress 2015 blev han udnævnt til National Instructor. Udnævnelsen er resultatet af hans træning igennem årene, kursusdeltagelse og selvfølgelig hans evner som instruktør. Sensei Poul har igennem alle årene været en del af både instruktørteamet og bestyrelsen i Randers. Og han har altid ydet sit bidrag til, at klubben har været velfungerende. I dag er han den vigtigste instruktør, i Randers, med ansvar for den daglige træning. I Horsens og Hedensted kender medlemmerne ham som dommer ved gradueringer og som instruktør på Black Belt Camp, hvor der er stor interesse for hans undervisning.

Sensei Poul har været aktiv på kurser rundt omkring i Danmark og Tyskland, samt deltaget i en træningstur til WEBBS World Headquarters i England. Hertil kommer også deltagelse i WEBBS World Congress i Danmark, Cypern, Polen og Portugal. Poul har endvidere gennemført en EXTREME Budo Marathon (24-timers træning non stop) i november 2012.

Som instruktør udviser han stor koncentration, perfektionisme og godt humør. Hertil kommer en fin evne til at få folk til at yde max til træning! Og med 25-års træning bag sig har han en stor rutine, som du kan nyde godt af ...

 

Til instruktøroversigten

Top