Home

Horsens Jiu-Jitsu Klub

Tilbage

 

1967
Jørgen Vagn Nielsen flyttede til byen og stiftede Horsens Jiu-Jitsu Klub, der trænede det første år på Ryesgades Skoles lille gymnastiksal.

1968
Det lykkedes at få to judoinstruktører fra Fredericia til, at komme til Horsens og undervise en gang om ugen. Dette blev starten på en judoafdeling, som efter et par år kunne "stå på egne ben" – med lokale instruktører. Træningen foregik da i en gymnastiksal på Kildegades Skole, som dannede rammerne for klubben de kommende år.

1973
Klubben blev udvidet med en karateafdeling.

1976
De tre afdelinger havde efterhånden mange medlemmer, så behovet for egne lokaler var stort. Det lykkedes, at få klublokaler med to dojoer (træningssale) i Claus Cortsensgade.

80'erne
80'erne var præget af både op- og nedture. I en periode var Horsens faktisk den klub med flest sortbælter i Danmark, men de fleste var desværre væk igen ved indgangen til 90'erne.

1992
Klubben flyttede til Sønderbrogade, hvor afdelingerne blev delt op i selvstændige klubber. Dog under et fælles samarbejde, der hed Horsens Budo Center.

2008
Klubberne under Horsens Budo Center fandt frem til de nuværende lokaler. Det hele blev shinet op, så de tre klubber (Taekwondo var kommet til i 90'erne og Karateklubben forlod samarbejdet i 2008) fik base på Færøvej 3.

2012
Instruktørteamet havde igennem en længere periode ønsket, at træning og pensum skulle udvikle sig i en ny retning. Dette førte til nogle møder med chefinstruktør Finn Jensen og enkelte af instruktørerne fra Hedensted og Randers. Resultatet af møderne betød, at klubben blev en del af et tæt samarbejde med Hedensted Ju-Jitsu Klub og Ju-Jitsuklubben Budokan i Randers.

I dag
Vores træningsfaciliteter er helt i top med mange kvadratmeter til selve træningen, et stort styrketræningslokale, et stort opholdsrum, køkken og to bade- og omklædningsrum. Medlemstallet ligger på ca. 40 – de yngste medlemmer er 10 år, mens de ældste er midt i 40'erne.

Træningsmæssigt er der masser af dynamik – især efter vores indtræden i samarbejdet med Hedensted og Randers.

Top