Home

Begynde til selvforsvar

Kom til prøvetræning – gratis

Du lærer at forsvare dig imod forskellige angreb, som fx kvælergreb, slag, omklamring og knivstik. Samtidig får du sved på panden, når du kaster, slår, sparker osv. Alt i alt en super varieret omgang motion, der holder dig sund.

Vi slår ikke ”huller i luften”

Vi garanterer et træningsmiljø, der er fokuseret, udfordrende, sjovt – og sikkert. Du vil fx allerede den første aften prøve effektive greb – stille og roligt, selvfølgelig. Vi træner nemlig hovedsageligt to og to sammen, så teknikkerne kan trænes ordentligt.

Målrettet træning

Vores træningsprogram er gennemprøvet og udviklet gennem mange år af vores cheftræner, Finn Jensen. Han har 36-års træningserfaring og leder vores yderst kompetente instruktørteam, der står for undervisningen. Træningen foregår altid i en behagelig atmosfære. Men tag ikke fejl … du vil lære effektivt selvforsvar, uanset alder.

Første træningsaften?

En t-shirt og et par træningsbukser … så er du klar til prøvetræning, som byder på:
• Velkomst og introduktion
• En lille opvarmning
• Basis faldteknik (ikke på hold uden kast)
• Effektive selvforsvarsteknikker
• Smil og god stemning

Opstart i Randers

Effektivt selvforsvar (min. 10 år) >

Budokids (7, 8 og 9 år) >

Budo4All (selvforsvar uden kast) >

Opstart i Hedensted

Effektivt selvforsvar (min. 10 år) >

Budo4All (selvforsvar uden kast ) >

 

Tjek de syv myter, der får folk til IKKE at starte:

1. Man skal være i god form for at begynde
NEJ, det er ikke nødvendigt! Den gode form skal nok komme :-)

2. Man bliver hurtigt for gammel til at starte på selvforsvar og kampsport
PJAT! Flere på +40 år starter op hvert år.

3. Man bliver smidt rundt af erfarne eksperter fra første aften
NIX! Begyndere træner sammen – stille og roligt i starten.

4. Selvforsvar er kun for tøser
VRØVL! Cirka 70 % af vores medlemmer er mænd (og drenge).

5. En kvinde vil altid tabe til en mand – uanset hvad
NONSENS! Den rette træning giver kvinder rigtig gode chancer for at overvinde en voldsMAND.

6. Den første måned slår man ”huller i luften”
FORKERT! Træningen foregår med en træningspartner fra dag 1.

7. Selvforsvar er gammeldags og virker ikke
HA! Langt fra … vores træningsmetoder udvikles løbende, så vi tilbyder EFFEKTIVT selvforsvar. Men det kan du jo finde ud af ved at komme til træning!

GO FOR IT!

Top